On your watch

ON YOUR WATCH er dugfrisk og dagsaktuel dramatik, inspireret af verden, som den ser ud her og nu.

Én af dramatikkens og dramatikernes vigtigste missioner er at kaste et anderledes lys på aktuelle emner og begivenheder. Denne vigtige mission er ikke blevet mindre væsentlig efter at verden, som vi kendte den, er drastisk forandret.
I løbet af sæson 2020/21 vil i alt 20 dramatikere give deres bud på dramatik, der tager afsæt i hvad er sker her og nu, enten på det globale, det lokale, det politiske, sociale eller personlige plan.

ON YOUR WATCH finder sted én gang månedligt, hvor 3-4 nye stykker kortdramatik vil blive læst frisk fra fad af 5 -8 skuespillere efter få timers prøve.
Efter læsningen af stykkerne er der debat og Q&A med dramatikerne.

Vi glæder os til at se dig!

ON YOUR WATCH finder sted på

TRANQUEBAR Rejseboghandel & Café, Borgergade 14, Kbh.K

Kom trygt til reading:
Dramafronten og Tranquebar overholder Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om afstande, forsamlinger, hygiejne mv., så alle trygt kan deltage i ON YOUR WATCH.

OPEN CALL til dramatikere:
Alle dramatikere er velkomne til at indsende deres bud til ON MY WATCH
Vi vælger 4 forslag ud pr. måned 
Læs mere her

ON YOUR WATCH gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond, Københavns Scenekunstudvalg og Dansk Skuespillerforbund.


ON YOUR WATCH #1
, Torsdag 29.oktober 2020:
SAMMEN HVER FOR SIG af Anna Panduro
HVEM ER DU SOM VÅGER VED MIT SENGEGÆRDE? af William Lippert
VERDENS TILSTAND af Annegrete Kraul
UD AF SKYERNE af William Halken
Skuespillere: Tina Gylling Mortensen, Camilla Lau, Anne Sofie Wanstrup, Karin Bang Heinemeier, Kristian Rossen, Peter Flyvholm, Thomas Bang og Morten Klode.
Instruktører: 
Solveig Weinkouff, Christoffer Berdal
Moderator: Me Lund

ON YOUR WATCH #2, Torsdag 26.november 2020:
EFTER GULDFEBEREN af Jokum Rohde
HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ af Johanne Petrine Reynberg
KALDET FRA EN VINGESKUDT HÆRFUGL af  Mikkel Wallentin & Byurakn Ishkhanyan
DYBFRYSEREN af Laura Madsen
Skuespillere: Karen-Lise Mynster, Niels Ellegaard, Laura Skjoldborg, Anne Sofie Wanstrup, Ditte Hansen og Benjamin Boe Rasmussen
Instruktører: Solveig Weinkouff og Kim Dambæk
Moderator: Journalist og kritiker Monna Dithmer